(Kapitel fra "Together we stand")
Kristine Rovsing, 22 år, Hillerød. Valgte efter HF at tage på Egmont Højskolen på grund af et tip fra bekendte og den gode hjælperordning. Kristine er spastiker og benytter altid kørestol. Højre hånd duer ikke til meget, så Kristine bruger stort set kun venstre hånd. Eksempelvis til at skrive en rejseartikel til Dansk Handicap Idrætsforbund, som hun gjorde efter rejsen.
"Jeg har fået et helt andet syn på idræt ved at gå på Egmont Højskolen. Lærerne på skolen har været utroligt gode til at finde alternativer i hver sportsgren, så der kompenseres for de forskellige handicap. For eksempel i boccia, hvor der er en lyd i den hvide bold, så blinde ved, i hvilken retning de skal kaste. Eller regler om, at hvis jeg gør noget 10 gange, skal andre gør det 20 gange."
Alene ved sin deltagelse i de to workshops i Ghana har Kristine overrasket en del ghanesere.
"Jeg kan godt forstå, at ghaneserne også var overraskede over, at det er muligt for svært handicappede at dyrke idræt. Men det må de så se at få øjnene op for, ligesom jeg har gjort. Jeg har indset, hvor vigtigt det er at dyrke motion, hvis man sidder i kørestol."
I Ghana har hendes hjælpere skubbet hende rundt i en manuel kørestol, og det kan være svært at vænne sig til, når man normalt er selvkørende.
I Danmark – og nok især på højskolen – er Kristine vant til, at der er god tilgængelighed med elektriske døråbnere og det hele. Så kontrasten til manglende tilgængelighed i Ghana er til at få øje på.
"Til gengæld lærer man også at værdsætte forholdene hjemme– man bør ikke bare tage tingene for givet," siger hun.
Vi kan ikke redde verden
Kristine siger, at det Egmont kan bidrage med i Ghana, blandt andet er viden om tilgængelighed og sport.
"Vi kan jo ikke redde verden, men vi kan komme i dialog med folk hernede. Det er let at falde i snak med ghaneserne, og en anden måde at skabe kontakt har været gennem legene."
Til gengæld var Kristine tæt på at føle sig flov, da der var åbningsceremoni i byen Takoradi.
"Det var en stor oplevelse at se, at alle dansede vildt og voldsomt. Man kan blive flov over at være dansker, når vi bare nynner lidt med."
"Hvad der har slået mig mest? … At jeg ikke har set én eneste skraldespand! Derimod er der masser af mobiltelefoner. Men det er jo noget med prestige."
|
